Christian Horner sætter nu ord på Newey-klausul i Verstappens kontrakt

Af: Jesper Bengtson

|

05/05/2024 21:35

Foto: motorsports Photographer / Shutterstock.com
Foto: motorsports Photographer / Shutterstock.com
Nu taler Red Bull-bossen ud.

Mest læste i dag

Det er ikke gået nogens næse forbi, at Adrian Newey forlader Red Bull Racing inden længe.

Newey har haft en stor aktie i både Vettels og Verstappens verdensmesterskaber, men efter næsten to årtier er en æra ved at være forbi.

Men hvad betyder betyder den 65-årige brites afgang for Verstappen? Det har Christian Horner, som er teamchef for Red Bulle, nu adresseret.

Sådan skriver mediet Racing News 365.

"Man hører disse rygter hver uge, men han er der stadig", siger Horner til Sky Sports, inden han fortsætter:

"Max er meget glad på holdet. Han har en fantastisk gruppe ingeniører omkring sig, han har en fantastisk bil, og han er i sit livs form. Det handler ikke om kontrakter; det handler om at sikre, at han er glad."

"Jeg tror, det gælder for enhver chauffør. Jeg tror, at det, du ser med ham, er, at han er en kører, der nyder det miljø, han er i", forklarer Red Bull-bossen.

Da Horner så bliver spurgt ind til, om Verstappen har en exit-klausul i sin kontrakt, hvor Adrian Neweys navn står nævnt, svarer han således:

"Max' kontrakt forbliver selvfølgelig fortrolig, men der er ingen klausuler, der omhandler en forbindelse mellem Adrian og Max. De har haft et godt forhold gennem årene - ligesom de tidligere kørere har haft (med Newey, red.). Max forstår også, at der var en proces, der gik forud for det, og at det ikke bare er en refleksreaktion. Strukturen vil ikke ændre sig nu, hvor Adrian træder tilbage", forsikrer Horner.

Rygterne omkring Verstappen til Mercedes har efterhånden svirret længe, men Red Bull holder fast i, at de tror, at hollænderen bliver hos dem.