Daniel Ricciardo nægter at udelukke overraskende skifte
Af: Nicolai Busekist
|
13/11/2022 11:54
Mest læste i dag
Daniel Ricciardo har endnu ikke truffet en beslutning om sin fremtid, men han nægter at udelukkede et overraskende skifte til en anden motorsportsserie.
Daniel Ricciardo har ikke et sæde i Formel 1 i næste sæson, efter hans kontrakt blev ophævet af McLaren, som sidenhen har afløst ham med Oscar Piastri.
Haas har fortsat et sæde ledigt til næste sæson, men den australske racerkører har selv udelukket, at et skifte til Haas er af interesse.
Han har gjort det klart, at han ønsker at forblive i F1-miljøet, så han kan få et sæde på et senere tidspunkt. Blandt andet er der tale om en rolle som tredjekører for Mercedes.
Britiske Mirror Sport skriver desuden, at det også har været på tale, at han kan vende retur til Red Bull som deres reservekører.
Ricciardo kan dog også vælge at gå en helt anden vej, da han endnu ikke har udelukket, at han kan skifte Formel 1 ud med en anden motorsportsserie i 2023.
"Jeg tror, jeg er nødt til at vente med at se, hvor jeg lander næste år. Det er klart, at jeg taler om potentiel en reserverolle eller lignende. Sandheden er, at jeg ikke har sagt ja til noget eller skrevet under på noget endnu," svarede han, da han blev spurgt om han f.eks. ville konkurrere i V8 Supercars.
"Så det kommer til at handle om, hvad jeg får lov til at gøre, hvilket er én ting, men i sidste ende, hvis jeg føler, at det måske vil gavne mig at gøre noget en enkelt gang, og holde mig skarp osv. Så er det noget, jeg potentielt vil undersøge nærmere."
"Men jeg har det sådan, at F1 er så anderledes end måske en touring-bil eller noget, at jeg ikke ved, om det vil distancere mig mere. Så det er det, jeg skal finde ud af."
"Så ja, hårdt. Jeg ønsker ikke at sige nej til noget endnu. Men ideelt set ville jeg få nogle dage i en F1-bil i modsætning til at prøve at få en plads et andet sted."