Mest læste i dag
Løbet, der kom tilbage på kalenderen grundet corona i 2020-sæsonen, forbliver på løbskalenderen.
Formel 1 har annonceret, at Made in Italy Emilia Romagna Grand Prixet på Imola-banen vil være en del af løbskalenderen frem til 2025.
Coronapandemien åbnede døren for, at den ikoniske Imola-bane kunne vende tilbage til Formel 1 i 2020, hvor flere løbsændringer blev lavet, så sæsonen kunne køres til slut.
2020-Grand Prixet på Imola var planlagt til at være en engangsbegivenhed, men da det kinesiske Grand Prix blev aflyst igen i 2021 betød det, at Imola var tilbage på kalenderen.
Til den kommende 2022-sæson er Emilia Romagna Grand Prixet denne gang en del af den oprindelige løbskalender, og det er nu blevet bekræftet, at dette vil forblive tilfældet frem til 2025.
Ifølge Planetf1 er Formel 1-chefen Stefano Domenicali også meget glad for at have den ikoniske bane tilbage på kalender:
"Jeg er glad for, at vi vil fortsætte vores fremragende partnerskab med Imola banen og Emilia Romagna Grand Prixet indtil 2025. Banen er ikonisk og har været en del af vores sports historie, og de har gjort et utroligt stykke arbejde med at være vært for to løb under pandemien. Det er et stolt øjeblik for vores italienske fans at være vært for to løb, og for alle vores fans rundt om i verden at se dette fantastiske løb på kalenderen langt ude i fremtiden," Siger Stefano Domenicali.
Fodbold
Tennis