Formel 1 kommer nu med en stor ændring af proceduren før løbene, der ellers blev støttet af flere kørere.
I den nye sæson skal kørerne ikke længere gå på knæ forud for et løb, for at støtte Black Lives Matter-bevægelsen.
Mange kører, herunder Lewis Hamilton, var ellers meget glade for konceptet, hvor de kunne vise deres støtte.
Men ifølge The Sun er det nu slut med denne gestus. I stedet vil Formel 1 nu fokusere mere på handling, end at vise støtte gennem en symbolsk gestus.
En af cheferne i Formel 1, Stefano Domenicali, siger, at det er mere vigtigt med handling og mangfoldighed, end en sådan gestus:
"Nu er handlingen fokus på mangfoldigheden i vores samfund. Og dette er det første skridt mod det. Jeg tror, at gestussen allerede har været vigtig for dem, der mente, at det var en vigtig gestus," sagde han.
"Vi skal respektere alle som altid, men nu er det tid til at komme videre og foretage nogle andre handlinger."
Allerede nu har Formel 1 sit eget skoleprogram for minoriteter, der er udsatte. De bliver tilbudt et skoleophold, og lige nu bliver der optaget ti nye elever om året.
Idéen kommer fra køreren Lewis Hamilton, der selv har kørt et lignende forløb, men hvor han i stedet havde fokus på at få flere sorte lærere på skolerne.