Af: Jesper Bengtson
|
06/03/2025 19:43
Mest læste i dag
På fredag den 7. marts lander syvende sæson af Netflix’ hitserie Drive to Survive, og det bliver bestemt ikke kedeligt.
Blandt andet bliver dykket ned i Lewis Hamiltons farvel til Mercedes – og ikke mindst, hvordan teamchef Toto Wolff håndterede situationen.
I en kort scene ser vi seerne angiveligt Wolff diskutere Hamiltons efterfølger med sin hustru, Susie Wolff - og her kommer nogle interessante navne på banen.
Det skriver mediet Racing News 365.
“Carlos Sainz? Fernando Alonso?” lyder det fra Toto Wolff, mens han lufter sine tanker, inden hans kone så smider en bombe:
“Hvad med Max Verstappen, er han ikke en mulighed?”
Det spørgsmål får Toto til at stoppe op. Og hans svar?
“Det tror jeg, han er. Hvis du vinder alle løb på en sæson, så er du en mulighed,” siger Mercedes-chefen, der henviser til Verstappens nærmest overnaturlige dominans på banen.
Men det er det næste, han siger, der virkelig sætter gang i spekulationerne. For hvorfor har Mercedes egentlig ikke tidligere forsøgt at få fat i Red Bulls superstjerne?
"Jeg har ikke talt med ham, fordi jeg lovede Lewis, at jeg ikke ville tale med ham. Jeg vil have de samtaler med ham nu," lyder det fra Wolff.
Og dér har vi den. Et hemmeligt løfte mellem Wolff og Hamilton, som sætter hele situationen i et nyt lys.
For Hamilton har flere gange sagt offentligt, at han ville byde Verstappen velkommen som holdkammerat.
"Så jeg kan vise, at jeg er bedre”, har briten tidligere udtalt.
Men bag kulisserne har Wolff altså lovet ikke at have samtaler med hollænderen - indtil nu.
Om Mercedes ender med at forsøge at hente Verstappen, er stadig et åbent spørgsmål.
Drive to Survive er endnu engang klar til at give os et indblik i Formel 1-verdenens mest hemmelige samtaler – og måske, måske ikke, en ny Mercedes-sensation.
Fodbold
Tennis