Max Verstappen viser nyt køb på over 348 millioner kroner frem: Du gætter aldrig, hvad det er
Af: Emil Martesen
|
06/03/2025 09:17
Mest læste i dag
Når Max Verstappen sætter sig bag rattet i en Formel 1-bil, er der sjældent tvivl om udfaldet – han vinder.
Men den hollandske verdensmester har tilsyneladende også godt styr på at vinde i livet uden for asfalten. Senest har han udvidet sin allerede imponerende samling af luksusejendele med en ny, svimlende investering.
Ikke nok med, at han tidligere på året sikrede sig en 33 meter lang superyacht.
Nu har han også opgraderet i luften – og det er ikke småpenge, der er blevet brugt.
Ifølge kontoen VerstappenJet på X, der nøje overvåger den tredobbelte verdensmesters flyvninger, har Verstappen erhvervet sig et spritnyt privatfly – en Dassault Falcon 8X fra 2022.
Det skriver mediet planetf1.com.
Prisen? 50 millioner dollars. Eller sagt på dansk: mellem 348.177.000 millioner kroner.
Det er angiveligt småpenge for en mand, der dominerer Formel 1 som ingen anden.
Verstappen har hidtil rejst verden rundt i en Dassault Falcon 900EX, som han købte af Virgin-medstifter Richard Branson. Om den gamle model er solgt, eller om hollænderen nu blot har to fly at vælge imellem, vides endnu ikke.
Luksusliv til lands, vands og i luften
Med en Formel 1-kalender, der bare vokser og vokser, bliver privatfly mere en nødvendighed end en luksus for sportens allerstørste profiler.
Med 24 planlagte løbsweekender i denne sæson er fleksibilitet altafgørende – og Verstappen har nu sikret sig netop det.
Men han nøjes ikke kun med at dominere luften.
Tidligere på året modtog han også sin første superyacht, en Mangusta Gransport 33 til en værdi af omkring 12 millioner dollars. Og selvfølgelig skulle det flydende vidunder have et passende navn: 'Unleash the Lion', som på mange måder er et navn, der understreger den samme mentalitet, som har gjort ham til en af sportens mest frygtindgydende kørere.
Så mens konkurrenterne stadig forsøger at fange ham på banen, nyder Verstappen sejren også udenfor – i himlen, på havet og alt derimellem.
Du kan se hans nye privatfly herunder: