Katastrofe for Kevin Magnussen: Teamet sælger ham som stanglakrids

Af: Jesper Bengtson

|

09/06/2024 20:50

Formel 1
Foto: Michael Potts/BSR Agency/Getty Images
Det måtte bare ikke ske...

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at Kevin Magnussen har haft det svært i denne sæson.

Sidste løb udgik han i første omgang efter en kollision med Sergio Perez og holdkammeraten Hülkenberg, men i Canada var sagen en anden, da Kevin Magnussen og teamet tog en modig beslutning.

Det har regnet i det nordamerikanske land, og de to Haas-kørere, Kevin Magnussen og Nico Hülkenberg, var de eneste, der valgte at køre med regnvejrsdæk, mens de andre kørte med intermediate.

På 5. omgang gik danskeren fra at være nummer 14 til at være nummer 4, hvorfor man roligt kan sige, at han fik en atomstart.

Derfra begyndte regnen at stilne af, hvilket også betød, at de to Haas-kørere med fordel kunne få skiftet de hjul, de kørte rundt på.

Men her gik det galt for Magnussen.

Sagen er den, at teamet havde kaldt ham til pitstop, uden at de egentlig var klar til at modtage ham.

De havde i stedet fundet dækkene frem til Hülkenberg, hvorfor pitstoppet endte med at tage cirka 8 sekunder mere end det skulle.

Fejlen resulterede i, at danskeren kom ud på en 14 plads, så han igen var tilbage ved sit kedelige udgangspunkt.