Mest læste i dag
Mattia Binotto er trådt tilbage som teamchef for Ferrari i Formel 1, og det ikoniske hold er derfor gået på jagt efter en ideel afløser.
Mattia Binotto har været en del af Ferrari i Formel 1 i mere end 28 år. Nu er det dog et afsluttet kapitel for ham, da han har valgt at træde tilbage fra sin rolle som teamchef og forlade holdet.
LÆS OGSÅ: Ferrari-teamchef færdig efter 28 år
Den 53-årige italiener stod i spidsen for det kendte Formel 1-hold i lidt under fire år. Han tog nemlig over efter Maurizio Arrivabene tilbage i 2019, hvilket skete efter lidt af en magtkamp.
Efter en sæson, hvor Ferrari ikke helt nåede det niveau og de bedrifter, som de forud for sæsonen havde håbet på, har Binotto nu valgt at træde tilbage, hvorfor der skal findes en afløser for ham.
Ferrari har bekræftet, at Binotto er fortid på holdet, men de har dog endnu ikke meldt noget ud om, hvem der skal afløse ham.
Ifølge det britiske medie Mirror er der forlydender om, at det kan ende med at blive Frederic Vasseur, der skal tage over efter Binotto.
Den erfarne franskmand er på nuværende tidspunkt teamchef hos Alfa Romeo, men hans fremtid på dette hold er dog usikker, da Sauber i de kommende år skal til at arbejde sammen med Audi.
Fodbold
Tennis