Af: Nicolai Busekist
|
04/12/2023 15:00
Mest læste i dag
Herbert og Schumacher var holdkammerater, da de 1995-sæsonen begge kørte for Benetton. Det var også dette år, hvor den tyske legende formåede at vinde sit andet verdensmesterskab.
Det stoppede dog ikke her for Schumacher, der nåede at vinde yderligere syv mesterskaber i sin karriere. Derfor har han også skrevet sig ind i historiebøgerne som en af de bedste og mest succesfulde kørere i sportens historie.
Helt så godt gik det ikke for Herbert, der i 1995-sæsonen havde det meget svært hos Benetton. Derfor endte det også med, at han blev droppet i slutningen af sæsonen.
Alligevel er det en tid, han ser tilbage på med det smil, og det er Schumacher faktisk en del af. Den tyske tidligere racerkører var nemlig en ganske festlig herre.
"Den sociale side var bedre i min tid," fortalte Herbert til Lucky Block ifølge GPFans.
"Den store fest, vi havde, var i Adelaide efter det sidste løb. Alle gik på den samme bar eller klub. Michael blev ret fuld tidligt."
"Hans fest-trick var at gå hen til nogen og rive deres skjorte fra hinanden med knapper, så der fløj ud over det hele. Du vidste, at det var på vej."
"Det var en nemmere ting at gøre dengang. Det, der har ændret sig, er fremkomsten af sociale medier. Det har ændret alt. Du kan ikke gå nogen steder hen uden at blive opdaget. De har det stadig sjovt nu, men det skal være mere kontrolleret bag lukkede døre."
Schumacher har ikke vist sig offentligt i ti år. Han var i december 2013 ude for en alvorlig skiulykke, der blandt andet medførte, at han lå i koma i fem måneder.
Fodbold
Tennis