Stor afsløring: Lukrativ Red Bull-kontrakt afvist af Daniel Ricciardo
Af: Nicolai Busekist
|
03/12/2023 17:18
Mest læste i dag
Australske Daniel Ricciardo havde en lovende karriere hos Red Bull, men pludselig besluttede han sig for at forlade holdet. Det gjorde han til fordel for Renault, hvilket ikke blev den store succes.
Efter at have kørt for Renault i to år, skiftede han til McLaren, hvor han også var under kontrakt i to år. Her var det heller ikke den store succes, hvorfor han fik ophævet sin kontrakt, og blev igen en del af Red Bull.
Men nu har Red Bull-chef Christian Horner afsløret, at den australske stjerne faktisk afviste en meget lukrativ kontrakt med Red Bull. Den var klar til underskrift, men Ricciardo fortalte ham, at den ikke ville blive underskrevet.
Det kom som et stort chok for Formel 1, at Ricciardo besluttede sig for at forlade Red Bull til fordel for Renault. Og chokket er ikke blevet mindre, da Horner nu har afsløret, at de faktisk var klar til at forlænge hans ophold.
I podcasten 'Eff Won with DRS' fortæller han, at Red Bull-stifter Dietrich Mateschitz personligt garanterede en løn på 10 millioner dollar om året til Ricciardo, hvilket svarer til over 68 millioner kroner. Det var samme løn, som Max Verstappen fik på daværende tidspunkt.
Horner fortæller også, at der var forhandlinger frem og tilbage. Det endte med, at Ricciardo fik både løn, kontraktlængde og andre forhold, som han ville have.
Alligevel endte han med at skifte til Renault, hvilket også kom som et stort chok for Horner og co. I denne sæson er han dog vendt tilbage til Red Bull-familien, da han har overtaget det ene sæde hos AlphaTauri, efter fyringen af Nyck de Vries.
De seneste måneder har der været mange rygter om, at Ricciardo kan rykke retur til Red Bull i 2025, hvor Sergio Perez' kontrakt er udløbet.