Af: Nicolai Busekist
|
18/08/2022 09:56
Mest læste i dag
I de seneste måneder har der været rygter om, at to kendte bilmærker kan være på ind i Formel 1. Nu har en række nye regler gjort det muligt.
Der har i et stykke tid været rygter om, at både Porsche og Audi skulle være klar til at gå ind i Formel 1. De har dog ventet på en række nye regler.
LÆS OGSÅ: Lando Norris afviser Ricciardo-rygter
Ifølge nyhedsbureauet dpa er de ønskede regler blevet vedtaget og offentliggjort, hvilket kan bane vejen for, at Porsche og Audi træder ind i Formel 1.
Der har været mange rygter om, at Porsche er ved at indgå et samarbejde med Red Bull, som har den forsvarende verdensmester, Max Verstappen, som kører.
I og med, at man har ventet på, at de nye regler blev officielt bekræftet, at der intet offentliggjort om dette samarbejde endnu.
Nu er der dog en forventning om, at der vil komme en officiel præsentation inden for ganske kort tid.
Audi skulle også være på vej ind i Formel 1, hvilket blandt andet kan ske i forbindelse med en overtagelse af Alfa Romeo, som tidligere kørte under navnet Sauber.
De nye regler træder først i kraft fra 2026, hvorfor hverken Porsche eller Audi vil træde ind i sporten, før denne sæson.
Fodbold
Tennis