Mest læste i dag
Den franske Formel 1-kører, der har kontrakt med Red Bull til og med 2023, kan være på vej videre.
Red Bull-chefen Helmut Marko indrømmer, at Pierre Gasly kan forlade Red Bull hvis franskmanden ikke finder tilbage til Red Bull-holdet , før hans kontrakt udløber i slutningen af 2023.
Gasly blev oprindeligt forfremmet til Red Bull Racing i 2019, men fik kun ti løb med holdet, før han blev erstattet af Alexander Albon, hvor franskmanden blev sendt tilbage til søsterholdet AlphaTauri.
Siden hans tilbagevenden har Gasly dog igen og igen bevist, at han er en topkører - bl.a. med en sejr i det italienske Grand Prix i 2020 samt to andre podieplaceringer i det brasilianske Grand Prix i 2019 samt ved Aserbajdsjans Grand Prix i 2021.
Det har fået flere til at mene, at Red Bull bør give franskmanden en ny chance, herunder den tidligere ejer af AlphaTauri-holdet, Gerhard Berger.
Helmut Marko har dog ifølge The Checkered Flag sagt, at det ikke er det rigtige tidspunkt at sammenligne Gasly og den nuværende Red Bull-kører Sergio Perez og beslutte, hvem der skal være holdkammerat med Max Verstappen.
Men Helmut Marko er heller ikke interesseret i at miste franskmanden:
"Vi har stadig en kontrakt frem til 2023 med Gasly, og det er allerede klart, at hvis denne kontrakt udløber, og vi ikke kan tilbyde ham en chance for at rykke op igen, vil vi højst sandsynligt miste ham, og det ønsker vi ikke," siger Helmut Marko.
Fodbold
Tennis