Forside Formel 1 Porsche opgiver Red Bull-samarbejde

Porsche opgiver Red Bull-samarbejde

Porsche opgiver Red Bull-samarbejde

Lige nu læser andre

Porsche og Red Bull har arbejdet på et samarbejde i Formel 1 fra 2026. De har dog ikke kunne nå til enighed.

Porsche har planer om at træde ind i Formel 1 i 2026. Oprindeligt var det planen, at det skulle være i et samarbejde. Det kommer dog ikke til at ske.

Tilsyneladende havde de planer om at overtage halvdelen af Red Bulls Formel 1-organisation. Ifølge Reuters har Porsche dog meldt ud, at forhandlingerne er brudt sammen.

Læs også

“De to virksomheder er i fællesskab nået frem til, at disse forhandlinger ikke vil blive videreført,” meddeler Porsche i en erklæring.

“Forudsætningen var, at et partnerskab skulle være på lige vilkår, hvilket ikke kun ville omfatte et partnerskab omkring motorer, men også holdet. Dette kunne ikke komme i stand.”

At Red Bull og Porsche ikke har kunne nå til enighed, ændrer dog ikke på bilfabrikantens ambitioner. Den tyske bilgigant ønsker nemlig fortsat at træde ind i Formel 1 i 2026.

I 2026 træder nye regler i kraft, der kræver, at motorenhederne er 50% eldrevne. Disse regelændringer vil Porsche udnytte til at blive en del af feltet.

Det samme har Audi, som også er ejet af Volkswagen Group, planer om. De træder nemlig også ind i 2026-sæsonen som motorleverandør.

Audi er blevet kædet sammen med flere ekskisterende hold. Det er dog særligt Sauber, der for tiden samarbejder med Alfa Romeo, der har været nævnt.

Læs også

Ads by MGDK