Mest læste i dag
Red Bull har ikke overholdt budgetloftet i sidste sæson, og står derfor til at få en straf. Det samme gør sig gældende for Aston Martin.
Sidste år vandt Max Verstappen sit første verdensmesterskab i Formel 1 sammen med Red Bull. Nu viser det sig, at de har brudt budgetloftet i den seneste sæson.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Internationale Motorsportsforbund (FIA), hvori det også lyder, at Aston Martin heller ikke har overholdt reglerne i 2021.
Der skulle dog være tale om regelbrud af 'mindre karakter', hvilket betyder, at deres overforbrug er lavere end fem procent af, hvad der maksimalt må bruges.
Hertil har både Red Bull og Aston Martin har gjort sig skyldige i såkaldte procedurebrud på budgetreglerne. Her er der ikke tale om et overforbrug, men derimod, at der er en række formularer, der ikke er udfyldt korrekt.
Der er endnu ikke angivet sanktioner for de to hold, da FIA vil undersøge, hvilke sanktioner, de skal pålægges. Der kan enten være tale om økonomiske eller sportslige sanktioner.
At Red Bull har overskredt budgetloftet på 145 millioner dollars, vil dog næppe have betydning for Max Verstappens VM-titel. Der vil nemlig kun ske fratrækning af point, hvis der er tale om væsentlige overskridelser af omkostningsgrænsen.
På Twitter skriver Red Bull, at de mener, at de har holdt sig under grænsen for 2021, hvorfor de vil gennemgå afgørelsen fra FIA.
LÆS OGSÅ: Ferrari-boss raser efter straf
"Vores 2021-angivelser var under udgiftsgrænsen, og vi er nødt til at undersøge FIA's fund grundigt, eftersom vi stadig mener, at de relevante udgifter er laveret end budgetloftet i 2021," lyder det.