Mest læste i dag
Det er ikke alle fans af Formel 1, som Mercedes-boss Toto Wolff har et positivt syn på. Især én gruppe fans kalder han 'totale idioter'.
Lørdag blev der kastet romerlys med orange røg ind på banen i Zandvoort i forbindelse med Hollands Grand Prix. Dette medførte, at man var nødt til at afbryde kvalifikationen.
LÆS OGSÅ: Hamilton hævder: Brækkede næsten ryggen
Heldigvis var det ikke noget, der tog lang tid at få styr på, hvorfor man kort tid efter var i stand til at genoptage kvalifikationen.
Efter kvalifikationen gjorde Mercedes-boss Toto Wolff det dog klart, at det bestemt ikke er velset, at fans vælger at kaste sådanne ting ind på banen.
Faktisk gik han så langt, at han kaldte de fans, der gjorde, for 'totale idioter'.
"Det er en skam, at nogle totale idioter ikke forstår, hvad et romerlys kan gøre ved en kører. Hvis et romerlys rammer, kan det få dødelige konsekvenser," sagde han ifølge Ritzau.
"Her hjælper din halo ikke," sagde han også, og henviste til den sikkerhedsforanstaltning, der i mange tilfælde kan beskytte køreren, hvis han kører galt.
LÆS OGSÅ: Anthony Joshua hyldes
Det er da heller ikke kun Toto Wolff, der er utilfreds med det. Der er også flere kørere, der har gjort det klart, at de ikke er tilfredse med, da det kan være til gene for dem under løbet.
Fodbold
Tennis