Mest læste i dag
Valtteri Bottas er en erfaren Formel 1-kører, der har været en del af feltet i mange år. Derfor har der også været spekuleret i hans planer om pension.
Valtteri Bottas har fået en dårlig start på denne sæson. Det betyder, at han har scoret ganske få point sammenlignet med, hvad han havde opnået samme tid sidste år.
Det ændrer dog ikke på, at han er en erfaren herre. Derfor vil han også være guld værd for ethvert hold i Formel 1, der ønsker at udvikle deres bil.
Den finske stjerne blev en del af Formel 1-feltet tilbage i 2013, hvor han var kun 23 år. I dag er han en af de mest erfarne kørere i sporten, og han har ikke planer om at stoppe. Derimod vil han gerne fortsætte, selvom han er blandt de ældste i feltet.
I et interview med GiveMeSport har han udtalt sig om, hvor længe han ønsker at fortsætte. Her har han givet udtryk for, at han gerne vil fortsætte helt frem til 2030.
"10 år mere i Formel 1 lyder af meget, men at nærme sig de 40 år, har jeg ikke noget problem med. For jeg synes, det er blevet bevist, at man godt kan præstere, hvis man passer på sig selv og har ilden inde i sig. Jeg er 33 år og har syv år, indtil jeg er 40 år, så hvorfor ikke," sagde han.
Der er flere andre kørere i feltet, der fortsat formår at præstere, selvom de er i 30'erne eller 40'erne. Her er både Lewis Hamilton og Fernando Alonso gode eksempler.
"En som Mika Hakkinen, der gik på pension ret tidligt i sine 30'ere. Jeg tror måske, at sporten også var langt mere farlig i gamle dage," sagde Bottas.
"Jeg tror, at det nok var et af problemerne for tidligere kørere. De sagde: 'Okay, det er nok af det her'. Når du har familie, tænker du på sikkerheden, men i dag er sikkerheden blevet meget bedre."
Hans nuværende kontrakt med Alfa Romeo udløber i udgangen af 2024. Det betyder dog ikke, at han er færdig i Formel 1. Der er nemlig en chance for, at han får en kontrakt, når Audi overtager holdet.