Video viser hårdt ramt Logan Sargeant: Måtte hjælpes ud af sin racer
Af: Nicolai Busekist
|
09/10/2023 11:47
Mest læste i dag
Midt under løbet sendte Williams-kører Logan Sargeant en melding til sit hold om, at han følte sig utilpas.
Dette var der ikke noget at sige til, da løbet blev kørt i Qatar med ekstreme temperaturer. Cirka halvvejs gennem løbet gav Sargeant udtryk for, at han ikke havde det godt, og Williams gav ham muligheden for at trække sig.
I første omgang besluttede han sig for at køre videre, men måtte kort tid efter ændre sin beslutning. Ifølge Daily Star viste kameraerne i hans bil, at hans kørsel var 'bekymrende uberegnelig', da han kørte i pitlane.
Efterfølgende måtte den amerikanske kører også have hjælp til at komme ud af bilen. På dette tidspunkt forsøgte holdet af blokere for kameraerne, så de ikke kunne følge med.
På de sociale medier har flere vist støtte til Sargeant. Flere af dem har desuden kritiseret det faktum, at kørerne skulle udsættes for et sådant løb.
"Sundhed kommer altid først! Håber han snart får det bedre," skrev en bruger.
"Vi kan ikke køre et løb i Qatar i oktober igen. Dette var grænseoverskridende usikkert. Alle kørere har klaget over at føle sig utilpasse, eller sagt at det var deres hårdeste løb nogensinde," tilføjede en anden.
"Det er ærgerligt. Jeg håber virkelig, han får endnu en chance for at forbedre sig næste gang," tweetede en tredje.
"Sundhed kommer før racerløb! Bliv snart rask, Logan," kommenterede en fjerde.
Williams har efterfølgende udsendt en meddelelse om hans situation.
"Han (Sargeant, red.) er blevet vurderet og har fået det grønne lys af lægeholdet på stedet, efter at have lidt af intens dehydrering under løbet. Han var svækket af at have haft influenzalignende symptomer tidligere på ugen."
Sargeant var ikke den eneste chauffør, der fik det dårligt under løbet. Esteban Ocon rapporterede, at han kastede op i hjelmen på omgang 15.