George Foreman bekyldt for voldtægt

26/08/2022 09:10

|

Nicolai Busekist

Foto: Roger Kisby/Getty Images for Hublot

Mest læste i dag

Bokselegenden George Foreman er blevet beskyldt for at have voldtaget to kvinder. Angiveligt skulle det være foregået i 1970'erne.

Den i dag 73-årige George Foreman står overfor beskyldninger om, at han skulle have voldtaget to kvinder tilbage i 1970'erne.

De to kvinder har valgt at indlede to separate søgsmål mod bokselegenden. De to kvinder stiller krav om at få en erstatning på 186 millioner kroner hver.

Det skriver The New York Times.

Begge kvinder påstår, at overgrebene skulle have fundet sted i 1970'erne, hvor deres fædre arbejdede som træner og rådgiver for Foreman.

De to kvinder beskylder ham derudover også for at have groomet de to piger, som dengang var under ti år gamle.

Bokselegenden har dog gjort det meget klart, at han afviser samtlige anklager. Samtidig har han udtalt, at de to kvinder blot forsøger at afpresse ham.

"Over de sidste seks måneder har to kvinder forsøgt at afpresse millioner af dollars fra mig og min familie," lyder det fra George Foreman i en pressemeddelelse, han har udsendt.

"De påstår, at jeg har seksuelt misbrugt dem for 45 år siden i 70'erne. Jeg vil helt og holdent holde fast i, at disse anklager er falske," fortsætter han.

Begge kvinder påstår, at de blev tvunget til seksuelt samleje op til flere gange. Blandt andet skulle det være sket på et hotel i San Fransisco, men også i en lejlighed i Beverly Hills.