Gervonta Davis anholdt få dage inden stor boksekamp

28/12/2022 10:50

|

Nicolai Busekist

Foto: Al Bello/Getty Images

Mest læste i dag

Den kendte bokser Gervonta Davis er blevet anholdt. Det sker blot få uger før en stor kamp mod Hector Luis Garcia.

Der er mindre end to uger til, at Gervonta Davis skal stå klar i ringen, når han skal bokse mod Hector Luis Garcia.

Nu lyder det, er der er en risiko for, at det hele må afblæses blot få uger før tid.

Det skyldes ifølge det amerikanske medie TMZ, er Gervonta Davis er blevet anholdt i Florida. I denne forbindelse er han blevet sigtet for vold i hjemmet.

Det amerikanske medie skriver, at de har fået indsigt i dokumenter fra politiet i Florida, der viser, at bokseren fortsat skulle være i politiets varetægt onsdag morgen dansk tid.

Af disse dokumenter har det dog ikke været muligt at finde frem til yderligere detaljer om, hvad det konkret er Gervonta Davis er blevet anholdt og sigtet for.

Efter planen skulle Gervonta Davis have stået i ringen med Hector Luis Garcia i en stor kamp i Washington DC d. 7. januar.

Efter hans anholdelse, er der nu tvivl om, hvorvidt det vil komme til at ske. De retslige skridt efter anholdelsen kan nemlig føre til, at kampen ikke vil blive afviklet efter planen.