Nikolaj Jacobsen med trist nyt: "Gav det ingen mening at beholde ham"

Af: Jesper Bengtson

|

10/05/2024 12:57

Foto: Martin Rose/Getty Images
Foto: Martin Rose/Getty Images
Der er trist nyt fra landsholdslejren.

Mest læste i dag

Det er ikke nogen hemmelighed, at de helt store forberedelser er i øjeblikket i gang for herrelandsholdet, som til de kommende olympiske lege skal forsøge at få revanche for deres sølvmedalje, som de fik ved EM.

I weekenden venter to testkampe mod Kroatien og Norge, som skal gøre Nikolaj Jacobsen klogere på, hvem der skal udtages til OL.

Det har nu set dagens lys, at holdet må undvære Mads Hoxer fra Aalborg i de kommende kampe, da han har en overbelastet skulder. Den triste nyhed har givet plads til GOG’s Emil Madsen.

"Det er ærgerligt, vi har skullet sende Mads hjem, men lige nu er der ikke meget saft og kraft i hans skulder, og derfor gav det ingen mening at beholde ham, når han ikke har kunnet deltage ordentligt i træningerne," udtaler landstræner Nikolaj Jacobsen til DanskHåndbold.dk.

"Det gode ved det her hold er, at mister vi en spiller, så kommer der en anden ind med masser af kvalitet, og det har Emil Madsen jo også vist længe," fortsætter Jacobsen.

Landin blev sendt hjem

Udover Hoxer, så blev Niklas Landin også blevet sendt hjem for et par dage siden..

Landsholdsmålmanden havde en blødning på nethinden på højre øje, og derfor tog landstræner, Nikolaj Jacobsen, ingen chancer og sendte Landin hjem for at give øjet ro.

"Vi kunne godt have beholdt Niklas i lejren og håbet på, han nåede at få grønt lys til at spille i weekenden, men med det program Aalborg har tilbage, og vi vil jo også gerne selv gøre brug af Niklas senere på sommeren, så er det klogest at lade ham få ro, så øjet kan hele, og så er han forhåbentlig snart klar igen", siger Nikolaj Jacobsen ifølge en pressemeddelelse.

I stedet er Kevin Møller blevet hevet ind.