Hamilton langer ud efter Mercedes

09/05/2022 18:20

|

Nicolai Busekist

Foto: Rudy Carezzevoli - Pool/Getty Images

Mest læste i dag

Efter weekendens grandprix i Miami, har Lewis Hamilton langet ud efter Mercedes.

Den 37-årige blev under løbet i Miami spurgt af sin løbsingeniør Peter Bonnington, om han ville blive ude under safety car, eller om han ville have nye dæk på.

Holdkammeraten Russell, der startede på en 12. plads, udnyttede safety car til at få nye dæk på, men Hamilton valgte at blive ude.

I sidste ende medførte dette, at Russell var i stand til at udnytte sine nyere dæk til at sikre en femteplads. Det var hans femte top 5-placering i træk i 2022.

Efter løbet gav Hamilton udtryk for, at han ikke var tilfreds med, at hans team bad ham om at træffe beslutningen om dækskiftet. Han mener, at de skulle have gjort det for ham, skriver Mirror.

"I det scenarie har jeg ingen anelse om, hvor alle er, så når teamet siger 'det er dit valg', har jeg ikke informationen til at træffe beslutningen. Det er det, der er dit job," sagde Hamilton.

"Tag beslutningen for mig, da du har alle detaljerne, og det har jeg ikke. Jeg stoler på fyrene, men i dag gav de beslutningen til mig, og jeg forstod det ikke."

"Når man får det ansvar, føles det som at gamble, og det kan jeg ikke lide. Det var bare en smule uheldigt."