Italiensk fodboldstjerne afslører trist nyhed

14/10/2022 07:54

|

Nicolai Busekist

Foto: Gavin Napier/Icon Sportswire via Getty Images

Mest læste i dag

Italienske Lorenzo Insigne har afsløret, at han og hans kone har mistet deres ufødte barn. Han fortæller desuden, at deres ufødte datter vil 'være i deres hjerter for evigt'.

Toronto FC-spilleren, der skiftede til MLS efter 16 år i Napoli, har selv afsløret den triste nyhed, efter at have kæmpet med at finde sig til rette i Canada.

Den italienske stjerne, der har spillet 54 landskampe for Italiens landshold, tog i sidste måned en pause fra fodbolden af personlige årsager.

Og nu har han afsløret, at årsagen var, at han og hans kone, Genoveffa Darone, mistede deres ufødte datter.

"Det er velkendt, at jeg har været nødt håndtere personlige problemer i de sidste par uger, men måske ikke alle kender årsagerne," lød det fra Insigne ifølge britiske The Sun.

"Så lad mig gøre det klart: min kone og jeg har mistet en datter, som vil forblive i vores hjerter for evigt. Men vi havde et stort familieproblem. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor jeg ikke har lyst."

"Vi havde et stort tab sammen, min kone og jeg, og det var ikke let. Vi forsøger at komme videre sammen, som vi altid har gjort."

"Vi har to andre smukke børn. De tillader os at være ubekymrede, men vores tanker er altid med os. Det vil altid være i vores tanker, hvad der skete med os."

Genoveffa Darone og Lorenzo Insigne blev gift i december 2012. I dag har de to børn sammen.