Journalister truet på livet efter dopingafsløring

12/02/2022 19:17

|

Nicolai Busekist

OL
Foto: Matthew Stockman/Getty Images

Mest læste i dag

Journalisterne Duncan Mackay og Michael Pavitt fra OL-mediet Inside The Games har afsløret, at en russisk atlet er blevet taget for doping. 

Siden de i onsdags afslørede nyheden om, at den blot 15-årige russiske skøjteløber Kamila Valieva var påvirket af doping, er det væltet ind med trusler.

De er blevet anklaget for at lyve af de russiske medier. Ifølge The Sun siger de russiske medier, at Valievas fravær fra OL ikke har noget med doping at gøre. 

De er blevet truet på livet af ukendte gerningsmænd samt blevet kritiseret af selv højtstående russiske politikere. 

Men det uafhængige testagentur bekræftede to dage efter, at nyheden var kommet frem i lyset, at det var sandt.

Den 15-årige russer vandt i tirsdags guld i en af kategorierne i skøjteløb. Dertil var hun den første kvinde, der landede et firedobbelt hop ved et OL.

Men medaljeceremonien blev udskudt, og den olympiske komite bekræftede efter udskydelsen, at det var et retsligt efterspil, der stod bag.

Inside The Game rapporterede så, at hun havde afleveret en positiv dopingtest tilbage i december. Det uafhængige testagentur bekræftede, at der var tale om en positiv test fra Kamilia, der blevet afleveret juleaften.

Den olympiske komite vil nu gå sportrettens vej, for at få hende smidt ud af OL.