Kasper Schmeichel tildelt plads på flophold

18/01/2023 09:58

|

Nicolai Busekist

Foto: Srdjan Stevanovic - UEFA/UEFA via Getty Images

Mest læste i dag

Danske Kasper Schmeichel er blevet tildelt en plads på et hold, som han sandsynligvis godt kunne have været foruden.

På trods af, at Kasper Schmeichel på det seneste har set ud til, at han igen har fundet den gode form, har franskmændene ikke glemt hans efterår.

Efter at være blevet hentet fra Leicester til Nice, gik det helt galt for den danske målmand, der leverede en række sløje præstationer, hvilket medførte, at han fik stor kritik i den franske presse.

Og ifølge B.T. er det ikke helt slut endnu, for han er nemlig blevet tildelt en plads på efterårets flophold, som er blevet sat sammen af den store franske avis Le Figaro.

Det er et hold, der består af de 11 største skuffelser i denne sæson indtil videre. Og den franske avis mener tilsyneladende, at det er Schmeichel, der har været den målmand, der har skuffet mest.

Avisen skriver, at der er flere navne, der har været i spil til at få denne plads, men i sidste ende blev det besluttet, at det var den danske målmand, der 'fortjente' den.

"Han kom til i sommer med en stærk karriere på den anden side af kanalen og den danske målmand har skullet bringe erfaring med til et ungt forsvar," skriver den franske avis ifølge B.T. som grund for deres valg.

"Selvom han har lukket få mål ind, så har målmanden kun leveret rent bur tre gange."

Især i starten af sin tid i Nice, fik Schmeichel massiv kritik af de franske medier. Ikke nok med det, mistede han også kortvarigt sin plads mellem stolperne, men dette fik han dog lavet om på.

På det seneste har han den danske keeper dog vist sig fra en bedre side, hvorfor det ikke tyder på, at han også er på vej til at blive en del af forårets flophold.