Klublegende kan tage over i Everton

17/01/2022 15:30

|

Nicolai Busekist

Foto: Chris Brunskill Ltd/Getty Images

Mest læste i dag

Rafa Benitez er fortid i Everton, da han er blevet fyret, fordi resultaterne har været utilfredsstillende. Everton er gået på jagt efter en ny træner, og de har en velkendt kandidat i tankerne. 

Everton skal have en ny træner, da de har fyret Rafa Benitez efter en periode med dårlige resultater. Everton står efter fyringen i en presset situation, da de befinder sig på 15. pladsen i Premier League. 

Ledelsen i Everton har været nødt til at handle efter et stigende pres fra holdets fans, som har været utilfredse med Benitez. 

Det kulminerede i weekendens nederlag mod Norwich, hvor en fan løb ind på banen, for at konfrontere Rafa Benitez.

Everton har i den grad brug for en, der kender klubben godt indefra, og ifølge The Independent kigger Everton mod Derby og Everton-legenden Wayne Rooney. 

Wayne Rooney gør et godt stykke arbejde for Derby i Championship, der ellers var en sikker nedrykker, efter at de fik fratrukket point, fordi de havde økonomiske problemer. 

Wayne Rooney har ført Derby til otte sejre i denne sæson, og har nu kun otte point op til redning. Hans flotte arbejde blev endnu engang vist i weekenden, da de slog Premier League-nedrykkerne fra Sheffield United med 2-0. 

Nu rygtes han tilbage til barndomsklubben, hvor han spillede som teenager frem til 2004, hvor han drog videre til Manchester United for at vinde blandt andet Premier League og Champions League.