Klublegende langer ud efter Cristiano Ronaldo

18/08/2022 07:56

|

Nicolai Busekist

Foto: David S. Bustamante/Soccrates/Getty Images

Mest læste i dag

På det seneste har der været en del rygter om Cristiano Ronaldo, men hidtil har han ikke talt ud omkring dem.

Det tyder dog på, at han har i sinde at gøre dette inden længe. Det har han i hvert fald givet udtryk for i en kommentar på Instagram.

Det er dog ikke alle, der mener, at han skal have ros for at ville stå frem og fortælle mere om dette.

En af dem, der derimod har valgt at rette kritik af den portugisiske stjerne, er den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville.

"Hvorfor skal historiens bedste fodboldspiller (ifølge mig) vente to uger, før han fortæller sandheden til Manchester Uniteds fans? Stå frem og åben munden," skriver han på Twitter.

"Klubben er i krise og har brug for ledere, der leder. Ronaldo er den eneste, der kan tage fat om den her situation," fortsætter han.

Angiveligt har den kendte verdensstjerne gjort det klart for ledelsen i Manchester United, at han har et ønske om at finde sig en ny klub.

Dette skulle dreje sig om, at han vil skifte til en klub, hvor han kan spille Champions League i denne sæson. Derfor skulle han også have sat sin agent, Jorge Mendes, på arbejde.