Landsholdsprofil ude med alvorlig skade

01/02/2022 21:13

|

Nicolai Busekist

Foto: Nikola Krstic/MB Media/Getty Images

Mest læste i dag

Han nåede kun et minut af kampen, hvor det gik helt galt med knæet. Nu skal han være ude i lang tid. 

Mathias Gidsel skal være på sidelinjen i fire til seks måneder, efter han pådrog sig en alvorlig knæskade under EM.

Det bekræfter hans klub GOG på deres hjemmeside. Mathias Gidsel er meget ked af situationen, men holder hovedet højt: 

"Jeg er selvfølgelig meget ked af situationen. Vi er i gang med en fantastisk sæson i GOG med masser af spændende kampe på programmet. Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan være en del af det. Men nu vil jeg fokusere 100% på at genoptræne og få et stærkt knæ igen," sagde Mathias Gidsel til GOG's hjemmeside. 

De oplyser yderligere, at det er det bagerste korsbånd, der er blevet revet over. Det betyder dog også, at han ikke behøver en operation. Han skal dog ikke regne med at komme tilbage i denne sæson.

Det mærker GOG-træner Nicolej Krickau også allerede nu: 

"Det er naturligvis et kæmpe slag for hele holdet. Vores tanker går mest af alt til Mathias, der jo var i gang med en vanvittig flot periode. Nu får han mulighed for at få lidt ro på, pleje sin krop og genoptræne det knæ," sagde han til hjemmesiden. 

Der venter altså nu den 22-årige en hård og lang genoptræningsperiode uden for banen.

Find flere TV2 Sport nyheder her.