Landsholdsspiller skuffet over Hjulmand

Af: Nicolai Busekist

|

18/11/2021 14:37

Mest læste i dag

Det har ikke været nemt at acceptere, at det ikke blev til noget EM i sommer for Lasse Schöne, og derfor er han skuffet over Hjulmand.

Lasse Schöne har ikke været i aktion for det danske landshold siden foråret 2021. Han var på banen i opgøret mod Moldova på MCH Arena, der endte med en sejr på hele 8-0.

På daværende tidspunkt så det ud til at være oplagt, at Schöne også skulle have en plads i truppen til sommerens EM.

Selvom der blev udtaget intet mindre end 26 spillere til truppen, var der alligevel ikke en plads til Lasse Schöne.

Det er noget, som Schöne har været meget ærgerlig og skuffet over. Det åbner ham op om i Peter Graulund-podcasten 'Graulund i dybden', skriver Ekstra Bladet.

"Jeg var meget skuffet over det. Det havde været en fed måde at slutte af på, og jeg havde hele tiden haft i hovedet, at røg vi til EM, så ville jeg tage det med, og så kunne jeg slutte efter det," siger han, og fortsætter:

"Det var svært at acceptere i starten. Man respekterer beslutningen, som landstræneren tog. Og man kan jo ikke sige, at han tog en dårlig beslutning, for de var helt fantastiske."

Derudover fortæller Schöne, at der er omtrent 15 spillere med til en slutrunde, mens resten bliver betragtet som værende en form for sparringspartnere.

Ifølge Lasse Schöne er det underligt, at han ikke var en af de spillere, der som minimum blev udtaget til at være blandt de såkaldte sparringspartnere.

Fredag i sidste uge blev Schöne hyldet for sin tid som landsholdsspiller. Selvom han har lagt landsholdsspilet på hylden, er det dog ikke ensbetydende med, at han er færdig med at spille fodbold.

Til dagligt spiller han nemlig for hollandske Nijmegen, der er rykket op i Æresdivisionen, hvor de klarer sig rigtig godt.