Magnus Cort taler ud efter exit

17/07/2022 16:01

|

Nicolai Busekist

Foto: Stuart Franklin/Getty Images

Mest læste i dag

Magnus Cort er blevet tvunget til at forlade Tour de France, da han er blevet testet positiv med coronavirus.

Den danske cykelstjerne er ikke længere en del af Tour de France, da han har fået corona.

Til trods for, at flere kørere rent faktisk har fået lov til at fortsætte deres deltagelse, selvom de har været testet positive, er det ikke gældende for Cort.

Det skyldes, at man internet på EF-holdet har en regel om, at man ikke kan få lov til at køre videre, hvis man bliver testet positiv.

Magnus Cort er naturligvis meget frustreret over, at han er blevet smittet, da det har medført, at han nu ikke kan deltage i resten af Tour de France.

"Det er fandme træls. Det er det sgu. Især fordi jeg ikke har det værre i dag, end jeg har haft i de sidste par dage," siger han til B.T.

Hertil siger han også, at han mener, at coronavirus bliver behandlet på en meget underlig måde under dette års Tour de France.

Han mener nemlig ikke selv, at han har været så syg, at der har været grund til at trække sig - især ikke med det i mente, at der også er hviledag i morgen.