Magnussen lukrerer på straf: Rykker frem i feltet

09/07/2022 08:05

|

Nicolai Busekist

Foto: Marco Canoniero/LightRocket via Getty Images

Mest læste i dag

Formel 1-kører Kevin Magnussen kørte en god kvalifikation på Red Bull Ring i Østrig - og nu har han også kunne lukrere på en straf.

Når lørdagens sprintløb starter på Red Bul Ring i Østrig, vil Kevin Magnussen være at finde på en 6. plads.

Det er en plads, der til dels er skaffet, fordi han kørte rigtig godt under kvalifikationen fredag, hvor han havde ganske let ved at køre sig videre til Q3.

Ikke nok med, at Kevin Magnussen avancerede til Q3, så fik han også selskab af holdkammerat Mick Schumacher, der starter på en 7. plads, hvorfor det tyder godt for Haas.

Fredag aften fik begge Haas-kørere endda at vide, at de er blevet rykket endnu en plads frem i feltet, da Red Bull-kører Sergio Perez, der satte fjerdebedste tid, har fået en straf.

Det skyldes, at alle hans Q3-tider fredag aften blev slettet, da det viste sig, at han under Q2 havde kørt uden for banen. Det skriver Ritzau.

Dette har medført, at han nu må acceptere at starte som nummer 13. For Magnussen betyder det, at han kan få lov til at starte som nummer 6 i stedet for nummer 7, som han egentlig havde kørt sig til.