Mikkel Honoré i flot comeback-bedrift

22/01/2023 08:13

|

Nicolai Busekist

Foto: Tim de Waele/Getty Images

Mest læste i dag

Til trods for, at den danske cykelrytter styrtede to gange på prologen, lykkedes det ham alligevel at køre sig til løbets bjergtrøje.

Danske Mikkel Honoré kan kalde sig vinder af i Tour Down Under. Det står klart efter femte og sidste etape af det australske cykelløb, skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Det er det første større etapeløb i år, hvorfor Honoré lægger godt ud i denne sæson. Desuden var løbet også den danske cykelrytters debut for det amerikanske EF-hold, som han er skiftet til fra Quick-Step.

Det er en imponerende bedrift i sig selv, at han sikrer sig bjergtrøjen, men det er især imponerende taget i betragtning af, at han styrtede to gange på prologen i Tour Down Under.

Honoré formåede derfor at præstere et flot comeback i det australske løb, der søndag blev rundet af med en kuperet etape over 113 kilometer til Mount Lofty.

Til trods for, at Honoré gjorde det godt under dette års Tour Down Under, var det dog ikke nok til at sikre sig en samlet sejr.

Derimod gik den samlede sejr i løbet til australske Jay Vine. Sejren formåede han at hive i land, selvom han måtte se sig slået i en sprint på sidste etape, hvor Simon Yates endte med at køre først over målstregen.

Faktisk var Honoré heller ikke den bedst placerede dansker i det samlede klassement. Det var derimod Asbjørn Hellemose, der sluttede løbet på en samlet 55. plads.

Julius Johansen, der også deltog i løbet, lå tæt på Honoré i det samlede klassement, da de sluttede løbet som henholdsvis nummer 83 og 84.