MLB-stjerne sikrer sig vanvittig milliardkontrakt

Af: Nicolai Busekist

|

08/12/2022 09:57

Mest læste i dag

Tilsyneladende kan der være gode penge i at spille professionel baseball. Det kan Aaron Judge i hvert fald skrive under på.

Major League Baseball-stjernen Aaron Judge har omtrent 2,5 milliarder grunde til at trække på smilebåndet. Han har nemlig sikret sig en helt vanvittig kontrakt med storholdet New York Yankees.

Den 30-årige stjerne er blevet tilbudt en kontrakt, der binder ham til klubben de næste ni år. Det er lang tid at binde sig, men til gengæld får han 360 millioner dollars i perioden. Det svarer til lidt mere end 2,5 milliarder kroner.

Kontrakten er endnu ikke blevet underskrevet, men detaljerne er ifølge The New York Times blevet bekræftet af to personer, der er involveret i forhandlingerne.

Forud for 2022-sæsonen valgte Aaron Judge at afvise et tilbud om en ny kontrakt, som han fik af New York Yankees. Det har nu vist sig at være en god beslutning.

Dengang blev den amerikanske stjerne nemlig 'kun' tilbudt 1,5 milliarder kroner, der ville blive fordelt over en syvårig periode.

Judge gjorde sig bemærket med intet mindre end 62 homeruns i 2022-sæsonen, hvilket ikke blot har givet ham en rekord, men også et forbedret tilbud fra The Yankees, der nu er villige til at give ham yderligere en milliard kroner.

Såfremt han beslutter sig for at sige ja til den nye kontrakt, han er blevet tilbudt, kan han se frem til at indkassere intet mindre end 283 millioner kroner.

Samtidig vil han også kunne glæde sig over, at han ikke blot her rekorden for antal homeruns i en sæson, men også, at han vil være den bedste betalte spiller nogensinde på hans position.