For seks år siden trak Jenson Button sig tilbage fra Formel 1. Nu vender han retur til som racerkører.
Britiske Jenson Button blev kåret som verdensmester i Formel 1 tilbage i 2009. Han blev ved med at køre frem til 2017, hvor han trak sig tilbage.
Siden da har han primært gjort sig som ekspert og kommentator, men nu vender han tilbage til motorsporten som racerkører.
Ganske vist er der ikke tale om Formel 1, men han vender dog retur til racerbanen, da han skal prøve kræfter med Nascar i USA.
Button får sin karriere allerede den 26. marts i Texas, men herefter går der et stykke tid, inden han skal køre igen. Det skal han nemlig først ved Chicago Street Race den 2. juli.
Det skriver The Sun.
Den britiske avis skriver, at der ikke er blevet offentliggjort noget om Buttons løn, men nogle af de bedst betalte kørere i Nascar tjener mere end 10 millioner pund pr. sæson.
"Det vigtigste for mig er, at jeg nyder det. Jeg elsker udfordringen ved at køre nye ting," lød det fra Button ifølge The Sun i forbindelse med nyheden.
"Det tager et stykke tid for dem at komme op i fart, så jeg regner ikke med at være helt fremme med det samme. Men jeg gør det ikke kun for sjov."
"Jeg vil gerne være konkurrencedygtig, og jeg ved, at det vil tage lidt tid at blive konkurrencedygtigt. Det er derfor, at det fungerer meget godt i denne sæson."