Naomi Osaka afslører lykkelig nyhed

12/01/2023 11:21

|

Nicolai Busekist

Foto: Chris Hyde/Getty Images

Mest læste i dag

Naomi Osaka har løftet sløret for en lykkelig nyhed, som samtidig også er grunden til hendes fravær fra Australian Open.

25-årige Naomi Osaka er ikke til stede i Australien, hvor en række af de største tennisstjerner i verden, er i fuld gang med at forberede sig til årets første grandslam, Australian Open.

Der har været tvivl om, hvorfor hun ikke deltager, hvilket hun nu har givet svar på i et opslag på de sociale medier.

Tennisstjernen har nemlig afsløret, at hun venter sit første barn. Den lykkelighed nyhed har hun delt i et opslag på Instagram. Det skriver The Sun.

"De seneste par år har været interessante for at sige det mildt. Men jeg mener, at det er de mest udfordrende tidspunkter i livet, der viser sig at være de sjoveste," skriver hun.

"Disse få måneder væk fra sporten har virkelig givet mig en ny kærlighed og påskønnelse af det spil, jeg har dedikeret mit liv til."

"Jeg har indset, at livet er så kort, og jeg tager ingen øjeblikket for givet. Hver dag er en ny velsignelse og et nyt eventyr."

"Jeg vidste, at jeg har så meget at se frem til i fremtiden. En ting, jeg ser frem til er, at mit barn ser en af mine kampe og fortæller nogen, at 'det er min mor', haha."

"2023 bliver et år, der vil være fyldt med lektioner, og for mig håber jeg, at jeg ser jer i starten af næste år, for jeg skal til Aus 2024."

Den kendte tennisstjerne danner par med rapper Cordae. Hun har vundet både Australian Open og US Open to gange i sin karriere.

Hun trak sig officielt fra dette års Australian Open med otte dages varsel, uden at give en årsag. Nu har hun dog endelig løftet sløret for, hvad der ligger til grund for det.