Neymar sat til salg: Det koster han

06/01/2023 11:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Etsuo Hara/Getty Images

Mest læste i dag

Neymar kan være på vej væk fra PSG. Den franske klub har nemlig valgt at sætte ham til salg.

Efter sigende har PSG et ønske om at skille sig af med Neymar. Den franske klub har derfor valgt at sætte ham til salg.

Det skriver det spanske medie Fichajes, der også skriver, at de har valgt at sætte prisen i bund, hvis man holder den op imod, hvad de selv betalte, da han blev hentet i FC Barcelona.

Hvis en klub er åben for at hente Neymar allerede i januar, skulle PSG være klar til at sælge ham for blot 50 millioner euro. Det svarer til cirka 370 millioner danske kroner.

Til trods for, at det stadig er et højt beløb, kan det slet ikke måle sig med, hvad PSG betalte, da de hentede ham til klubben i 2017. Dengang betale de nemlig intet mindre end 1,65 milliarder kroner for at hente ham i FC Barcelona.

Ifølge Fichajes skulle der være flere klubber, der gør sig tanker om at hente den 30-årige stjerne. Det spanske medie nævner klubber som Newcastle, Chelsea og Manchester City.

Det lyder dog også, at ingen af dem har afgivet et bud på den brasilianske stjerne, men det kan ikke afvises, at det bliver en realitet.

PSG er i løbet af de seneste uger blevet sat i forbindelse med en række andre spillere, som potentielt kan blive hentet til klubben som afløser for Neymar.

Intet tyder dog på, at PSG har i sinde at hente en ny spiller, før de har sendt Neymar videre til en ny klub.

På trods af, at prisen er blevet sendt i bund, kan det vise sig at blive svært for PSG at gøre dette, da den 30-årige Neymar er en meget løntung herre, hvilket de færreste klubber har råd til at betale.