Sort toptræner sagsøger NFL

Af: Nicolai Busekist

|

03/02/2022 08:33

NFL

Mest læste i dag

En nu tidligere NFL-træner sagsøger NFL og tre tophold for blandt andet racisme.

Den nu tidligere Miami Dolphins-træner Brian Flores er klar til gå i kødet på NFL. Han vil samtidig også kræve erstatning fra Miami Dolphins, New York Giants og Denver Broncos. 

Brian Flores beskylder holdene og NFL for bevidst at forbigå sorte, når der skal ansættes trænere. 

Ifølge ESPN hævder Flores, at holdene og NFL tager sorte og andre minoriteter ind til samtale blot for til sidst at vælge en hvid person. Han refererer til den såkaldte 'rooney rule', som NFL har indført. 

Her er holdene pålagt at tage imod kandidater fra minoriteter, når de skal ansætte folk. Det er den regel Brian Flores mener ikke bliver taget alvorligt.  

NFL og alle tre hold har været ude at afvise anklagerne, og kvitterer med at svare, at der er mangfoldighed i ansættelsesprocessen. 

New York Giants skriver også, at Brian Flores var deres valg indtil sidste time, hvor der ifølge dem var en kandidat, der var bedre. 

Brian Flores håber, at han med sagen kan belyse forskelsbehandlingen i NFL. Mens han også håber, der fremover kommer et mere objektivt syn på kandidater, der sidste ende vil få mængden af sorte trænere i NFL til at stige.