En af historiens største NFL-stjerne er gået bort. Han blev 87 år.
I en alder af 87 år er Jim Brown gået bort. Han var en af de første og største stjerne i NFL.
Den tidligere spiller havde en flot karriere i NFL, der strakte sig fra 1957 til 1965. På højden af sin karriere, var Jim Brown en af de mest dominerende spiller, der nogensinde har spillet i NFL.
Fredag afslørede hans hustru, at han er gået bort. Hun fortalte også, at han sov stille ind i deres fælles hjem i Los Angeles.
"Han sov stille ind i nat i vores hjem i LA. For resten af verden var han aktivist, skuespiller og football-stjerne. For vores familie var han en elsket og vidunderlig mand, far og bedstefar. Vores hjerter er knuste," sagde Monique Brown ifølge NFL.
I slutningen af 50'erne og første halvdel af 60'erne var han en af de mest dominerende spillere i hele ligaen.
Ikke nok med det, så var han også en af de mest stabile spillere. Han missede ikke en eneste kamp i løbet af hele sin karriere.
Han formåede at holde sig i god form, og havde et gennemsnit på 104,3 yards per kamp. Selv i dag er det et af de højeste gennemsnit, hvilket er en af årsagerne til, at han flere gange er blevet hædret.
Blandt andet kunne han bryste sig af at være blevet optaget i både College Football Hall of Fame (1995), Lacrosse Hall of Fame (1984) og Pro Football Hall of Fame (1971).
Efter sin karriere i NFL, formåede Jim Brown også at stable en succesfuld skuespillerkarriere på benene. Sideløbende var han også anerkendt for at kæmpe mod racisme og for lige menneskerettigheder.
Jim Brown spillede hele sin karriere i Clevelands Browns. Her var han med til at vinde mesterskabet en enkelt gang. Derudover blev han også kåret som den mest værdifulde spiller tre gange i sin karriere.