Mest læste i dag
NFL-legenden Tom Brady blev sidste år skilt fra Gisele Bündchen. Nu har han fundet en ny kvinde at kaste sin kærlighed over.
Sidste år blev Tom Brady skilt fra sin daværende partner Gisele Bündchen. De havde dannet par i mange år, og er sammen forældre til børnene Vivian og Benjamin. Alligevel var det ikke et kønt brud, som de gik igennem.
Måske dette kan være årsagen til, at det siden bruddet har været stille på kærlighedsfronten for den amerikanske NFL-legende.
Nu lyder det dog, at han har fundet en ny kvinde at kaste sin kærlighed over. Og det har han sandsynligvis fået bedre tid til, da han har valgt at indstille sin NFL-karriere.
Ifølge det amerikanske medie TMZ er den 45-årige tidligere NFL-spiller begyndt at date supermodellen Irina Shayk. Mediet rapporterer, at de to kendisser er blevet spottet sammen flere gange.
Den 37-årige model har tidligere dannet par med store navne, da hun har dannet par med både fodboldstjernen Cristiano Ronaldo og skuespilleren Bradley Cooper.
TMZ skriver, at Brady og Shayk mødte hinanden, da de begge deltog i et bryllup hos milliardærparret Joe Nahmad og Madison Headrick.
Tilsyneladende fandt de ud af, at de kommer godt ud af det med hinanden. Efterfølgende er de begyndt at date, og de er flere gange blevet ste kysse i offentligheden. Desuden har de også tilbragt en weekend sammen på et hotel.
Derfor tyder det også på, at Brady så småt har lagt det grimme brud fra Bündchen fra sig. De blev angiveligt uvenner i en sådan grad, at det satte gang i regulært kaos i Brady-familien, som endte med, at de begge hyrede skilsmisseadvokater.
Omtrent to måneder senere blev det meldt ud, at parret var blevet skilt. Der har været spekuleret meget i, hvad årsagen til deres pludselig brud skulle være.
I de fleste tilfælde bliver der peget på, at Brady oprindeligt havde valgt at indstille sin karriere i NFL, for at få mere tid til familien. Pludselig ombestemt han sig og tog en sæson mere, hvilket skulle have gjort Bündchen rasende.