Nu er der nyt: Så lang tid er Joachim Andersen ude

21/01/2023 09:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Eddie Keogh/Getty Images

Mest læste i dag

Den danske forsvarer Joachim Andersen har pådraget sig en skade, der kommer til at holde ham ude resten af denne måned.

Crystal Palace må acceptere, at de skal klare sig uden danske Joachim Andersen resten af denne måned, da hans skade holder ham ude i minimum to uger.

Det var i sidste uges kamp mod Chelsea, at den danske forsvarer endte med at pådrage sig den skade, der nu ser ud til at holde ham ude resten af denne måned.

Fredag blev det af Crystal Palace-manager Patrick Vieira bekræftet, at han er ude i 'et par uger' som følge af den skade, han pådrog sig i den ene læg.

Det skriver nyhedsbureauet Ritzau.

Af samme grund er han heller ikke en del af truppen, når Crystal Palace lørdag tørner sammen med Newcastle i Premier League.

Ser man bort fra en kamp mod Chelsea tidligere på sæsonen og onsdagens opgør mod Manchester United, har Andersen være en del af startopstillingen i alle sæsonens kampe i Premier League.

Andersen blev hentet til London fra Lyon i sommeren 2021. Inden da havde han været lejet ud til engelske Fulham, hvor han gjorde det så godt, at Crystal Palace besluttede sig for at hente ham.

Det går ikke helt, som det gerne skulle for Crystal Palace i denne sæson, da de i skrivende stund er at finde på en 12. plads i Premier League efter 19 kampe.

I alt har den engelske klub formået at skrabe 23 point sammen efter 19 kampe, hvilket er nok til, at de befinder sig otte point fra nedrykningsstregen.

Lørdag skal de i aktion mod Newcastle. Denne kamp bliver fløjtet i gang kl. 18.30 dansk tid, men det bliver altså uden Andersen.