Nu går EU ind i sag om forsvunden tennisspiller

24/11/2021 13:55

|

Nicolai Busekist

Foto: Wang He/Getty Images

Mest læste i dag

Nu går EU ind i sagen om den forsvundne professionelle tennisspiller Peng Shuai. De kræver 'verificerbare beviser' på, hvor hun er.

Nu stiller EU krav om, at Kina skal fremlægge 'verificerbare beviser' på, hvor den kvindelige tennisspiller Peng Shuai opholder sig. Dertil vil de også have beviser på, hvordan hendes tilstand er.

Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

"Vi opfordrer til en fuld og gennemsigtig undersøgelse," lyder det ifølge AFP fra en talsperson for EU's udenrigstjeneste.

Talspersonen fra EU henviser til de anklager, som Peng Shuai tidligere fremsatte mod en tidligere magtfuld politik i Kina. Tennisspilleren anklagede ham for seksuelle overgreb.

EU er dog ikke de første til at stille krav om at få beviser på, hvor Peng Shuai er. Tidligere har der også været krav fra både FN, USA og Frankrig.

Zhao Lijian, der er talsperson fra Kinas udenrigsministerium, bad tirsdag om at få stoppe, hvad han selv kaldte for 'ondsindede hypoteser'.

Samtidig forklarede han, at han ikke mener, at sagen er diplomatisk, ligesom han henviste til, at hun for nylig har haft et videoopkald med IOC-præsident Thomas Bach.

Det er dog ikke noget, der bringer ro i maven hos EU, hvor de har set opkaldet med IOC.

"Vi har set Peng Shuias formodede bemærkninger og billeder fra hendes deltagelse i offentlige begivenheder. Men meldingerne vedrørende både anklagerne om seksuelle overgreb og det faktum, at hun ikke er set i to uger, forbliver meget bekymrende," siger EU-talsmand Nabila Massrali i en meddelelse.

Den 35-årige Peng Shuai forsvandt i mere end to uger, efter hun fremsatte anklager mod Zhang Gaoli, der skulle have tvunget hende til seksuelt samværd i et forhold, der strakte sig over flere år.