OL-vinder suspenderet efter dyremishandling

18/02/2022 12:29

|

Nicolai Busekist

OL
Foto: Shutterstock

Mest læste i dag

Den olympiske guldvinder er blevet suspenderet fra at kunne deltage i hesteløb.

Den olympiske guldvinder Mark Todd er kommet i massiv modvind, efter en video er dukket op, hvor han slår sin hest.

Ifølge Daily Mail slår han i videoen hesten ti gange med en pisk, for at få den igennem en forhindring. Dette har betydet, at han er blevet midlertidigt suspenderet fra at deltage i hesteløb.

Dog kan han fortsat træne heste, mens efterforskningen er i gang. Suspenderingen omfatter både hesteløb i Storbritannien og internationalt. 

Det britiske hesteløbsforbund har godkendt suspenderingen af Mark Todd, mens de efterforsker sagen yderligere

"Vi har i dag godkendt en ansøgning om, at en midlertidig suspension skal placeres på licensen for Sir Mark Todd. Denne midlertidige suspendering betyder, at mens undersøgelserne fortsætter af omstændighederne omkring denne hændelse, vil Sir Mark ikke være i stand til at deltage i løb med heste i Storbritannien eller internationalt," skriver forbundet i en pressemeddelelse.

Mark Todd har også indrømmet, at det er ham, der ses i videoen med hesten. Det ærgrer ham meget, at det er sket og det ikke ligner ham, da han altid har ment, at der skal være respekt mellem hest og mand.

Det kan ende med at koste ham karrieren inden for heste. Hans trænerlicens såvel som løbslicens kan i værste fald blive taget fra ham.