Paul Pogba sender stikpille til Manchester United

17/06/2022 11:22

|

Nicolai Busekist

Foto: Simon Stacpoole/Offside/Offside via Getty Images

Mest læste i dag

Paul Pogba har sendt en stikpille i retning af Manchester United i en ny Amazon Prime-dokumentar, hvori han hævder, at han vil vise klubben, at de har begået en fejl.

Der er en klar forventning om, at Paul Pogba tilslutter sig Juventus i næste måned, efter Manchester United har bekræftet, at han forlader Old Trafford, når hans kontrakt udløber den 30. juni.

Pogba tilbragte fire år iå Juventus, før han blev hentet til United for hele 89 mio. pund. Det var anden gang han fik chancen på Old Trafford, men han levede aldrig rigtigt op til forventningerne.

"Mine tanker er at vise Manchester (United, red.), at de begik en fejl ved at vente med at give mig en kontrakt," siger han i dokumentaren ifølge Metro.

"Og at vise andre klubber, at Manchester har begået en fejl ved ikke at tilbyde mig en kontrakt."

Frem til anden halvdel af 2021/22-sæsonen var Manchester United ivrige efter at forlænge med Pogba, og gav ham mindst to tilbud med en højere ugeløn end hans nuværende på 290.000 pung.

Men Pogba svarede sidste sommer på sin nu afdøde agent Mino Raiolas præsentation af Manchester Uniteds kontrakttilbud, ved at sige, at han blev tilbudt 'intet'.

"Hvordan kan du fortælle en spiller, at du absolut vil have ham og ikke tilbyde ham noget? Det har jeg aldrig set," siger Pogba til Raiola i dokumentaren, der skal bliver udgivet i dag.