Paul Pogbas bror løsladt fra fængslet

24/12/2022 11:56

|

Nicolai Busekist

Foto: James Williamson - AMA/Getty Images

Mest læste i dag

Paul Pogbas bror, Mathias Pogba, er blevet løsladt fra fængslet, hvor han har siddet i cirka tre måneder.

Tidligere i år fik hele verden kendskab til et sandt familiedrama, der udspillede sig i familien Pogba.

Det resulterede ikke blot i truende og spydige udtalelser på de sociale medier, men også, at Mathias Pogba blev sigtet og fængslet i en sag, der handler om afpresning af sin egen bror, Paul Pogba.

Siden fængslingen er det ikke meget nyt, der er kommet frem om sagen, men nu lyder det, at Paul Pogbas storebror er blevet løsladt, efter at have tilbragt tre måneder bag tremmer.

Det skriver de to franske medier Le Parisien og RMC Sport.

Le Parisien skriver, at Mathias Pogba anmodede om at blive løsladt, da han havde befundet sig bag tremmer i to uger.

Dengang fik han dog sit ønsket afvist, hvorfor han har været nødt til at vente. Nu lyder det dog, at han er blevet løsladt.

Dette betyder ikke, at han ikke længere er sigtet. Mathias Pogba er fortsat sigtet i sagen, og hans løsladelse er derfor betinget af en række restriktioner.

Blandt andet har han fået et forbud mod at tage kontakt til sin lillebror Paul, deres mor Yeo Moriba eller sagens andre sigtede.

Desuden har han også fået et forbud mod at forlade Frankrig, ligesom han ikke må bruge de sociale medier.