Premier League-stjerne anklaget for dyremishandling

Af: Nicolai Busekist

|

08/02/2022 17:49

Mest læste i dag

Der florerer lige nu en video på de sociale medier, hvor stjernen mishandler en kat. 

Franske Kurt Zouma er i store problemer, efter hans bror offentliggjorde en video på Snapchat.

Her ses det nemlig, at Kurt Zouma slår og sparker sin egen kat, mens han jagter den rundt i huset. 

Siden har den 27-årige udsendt en undskyldning og hævdet, at hans to katte er elsket og bliver behandlet kærligt, og hans handlinger var en 'isoleret hændelse'.

Ifølge The Metro har politiet i London ingen planer om at efterforske Zouma på trods af optagelserne, der florerer. 

West Ham har igangsat en intern undersøgelse af Kurt Zoumas handlinger. Dog mener den tidligere Premier League-målmand Chris Kirkland, at det er rystende og at han bør blive fyret af West Ham: 

"Jeg ville ikke arbejde med ham, hvis jeg var i det omklædningsrum. Hvis jeg var i det omklædningsrum, hvis jeg var kaptajn, ville jeg få ham ud af det omklædningsrum. Jeg ville ikke spille med ham igen, bestemt ikke," sagde Chris Kirkland og fortsatte: 

“Jeg tror ikke der er nogen vej tilbage for ham. West Ham er blevet bakket op i et hjørne. Det er ikke deres skyld, det er slet ikke deres skyld, men de er nødt til at håndtere det nu, og den eneste måde for mig er, at han skal fyres af West Ham."