Rafael Nadal melder ud: 'Jeg har andre mål'

24/02/2022 10:04

|

Nicolai Busekist

Foto: Rafael Nadal / Getty Images

Mest læste i dag

Verdens nummer fem, Rafael Nadal, melder ud, at han ikke vil gå efter en førsteplads på verdensranglisten, da han har andre mål og vil skære ned i programmet.

Rafael Nadal siger, at han ikke længere jagter 1. pladsen på verdensranglisten, da han ønsker at være mere klar til færre og større turneringer.

Den 35-årige spanske stjerne deltager i denne uge ved Mexican Open i Acapulco, som er hans første turnering siden hans 21. Grand Slam-sejr ved Australian Open.

Men Rafael Nadal vil fremover vælge mere fra, da han ikke længere vil skrabe point sammen til verdensranglisten. Han vil hellere fokusere på at blive ved med at spille tennis uden for mange skader. 

Nadal vendte tilbage i denne sæson, efter en fem måneders pause efter en fodskade. I den periode nåede han også at have coronavirus, ligesom han overvejede at stoppe karrieren.

Men nu er han klar på nye udfordringer og har sat nye mål, der betyder, at han vil være mere omhyggelig med sin turneringskalender:

"Jeg har andre mål, og jeg har ikke tænkt mig at spille for point til ranglisten. Der er mange unge spillere parat til at spille alle de turneringer, de skal spille for at kæmpe med om førstepladsen. Jeg skal være mere selektiv, og jeg vil ikke ændre min kalender, for at kæmpe om flere point til ranglisten," siger Rafael Nadal ifølge Tennis.com.