Red Bull-boss med kontroversiel udtalelse: De behandler os anderledes

06/12/2021 12:57

|

Nicolai Busekist

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Mest læste i dag

Det er ikke kun mellem Max Verstappen og stewards, der er spændinger. Red Bull-bossen Helmut Marko er også oppe i det røde felt.

Red Bull-boss Helmut Marko mener, at stewards i Formel 1 behandler Mercedes anderledes. De får særbehandling af stewards i forhold til resten af Formel 1-feltet. 

Helmut Marko mener at have flere beviser på, at han har ret i, at Mercedes bliver behandlet anderledes end deres nærmeste konkurrenter. 

Det helt store argument er uheldet på 37. omgang, hvor Verstappen vil lade Hamilton køre forbi efter en tidligere overhaling. Her opstår problemet, hvor Helmut Marko mener det ikke er fair. 

Da Verstappen sætter farten ned for at lade ham komme forbi, bliver han påkørt af selvsamme Hamilton. 

Det udløste en 10 sekunders straf til Verstappen efter løbet, da stewards mente han var skyld i ulykken.  

Helmut Marko raser over Mercedes og FIA og vil nu bevise, at Mercedes bruger beskidte tricks og efterfølgende får særbehandling af stewards. 

"Vores ingeniører forbereder, at vi kan bevise, at Max var konstant med sin bremsning, han 'brake testede' ikke som Hamilton sagde," siger Marko ifølge Independent til Motorsport.com og fortsætter:

"Så kørte han ind i vores bil, han satte desværre to snit i bagdækket. Det var så alvorligt, at vi ikke kunne angribe mere. Vi var nødt til at tage fart af bilen."

"Det var den ene ting. Det næste var ved den anden start, Hamilton var mere end 10 billængder bagud. Sebastian Vettel blev straffet i Budapest, da han gjorde det. Men med denne manøvre forberedte Hamilton sit dæk bedre til starten," afslutter Marko med at sige. 

Formel 1-mesterskabet bliver afgjort på søndag d. 12 december i Abu Dhabi. Da Verstappen og Hamilton er á point, er det den af de to kørere, der placerer sig bedst, der bliver kåret som verdensmester.