Den tidligere cykelrytter kommer til at stå i spidsen for et nyt cykelhold, som han også selv er ejer af.

Fabian Cancellara kan bryste sig af at have vundet et utal af verdensmesterskab som aktiv cykelrytter. Denne del af hans karriere er der dog blevet sat en stopper for.

At han ikke længere er professionel cykelrytter, er dog slet ikke ensbetydende med, at han har forladt cykelverdenen. Derimod kan han nu bryste sig af at tilføje en helt nyt titel til sit i forvejen imponerende CV.

I sidste uge kunne han nemlig løfte sløret for, at han er involveret i et helt nyt cykelhold, som han også er ejer af.

Det nye cykelhold har fået navnet Tudor Pro Cycling. Den tidligere cykelrytter har dog slået fast, at holdet først kommer på vejen i 2023.

Fabian Cancellara lægger ikke skjul på, at det er stort for ham, at han nu kan kalde sig selv for ejer af et cykel. Samtidig mener han dog også, at det er stort for cyklingen i Schweiz.

“Det er for mig personligt en stor, stor dag. Det er også en stor dag for cykling i Schweiz,” sagde han ifølge Cyclingnews.

Indtil nu har Cancellara fungeret som mentor for unge hos Swiss Racing Academy, men denne rolle kommer han ikke til at fortsætte i. Derimod vil han dedikere al sin tid til sin rolle som cykelholdsejer.