Steven Gerrard er bestemt ikke tilbageholdende med de rosende ord, når snakken falder på det nuværende Liverpool-hold, som han mener er det bedste i klubbens historie.
Tirsdag aften tørnede Aston Villa sammen med Liverpool, hvor Jürgen Klopp og co. havde brug for en sejr for at holde liv i deres Premier League-titelhåb. Og denne sejr fik de med.
Selv hvis det skulle ske, at de ikke vinder Premier League, har 2021/22-sæsonen været en rigtig god sæson for Klopp og co., da de har sikret sig en plads i finalen i både FA Cup og Champions League, ligesom de vandt Carabao Cuppen.
Som følge af det høje niveau og den store grad af succes, som de har oplevet i løbet af de seneste år, er der mange, der mener, at dette Liverpool-hold er et af de bedste klubhold i historien, og det er Gerrard enig i.
"Jeg mener, at du nok ser på det bedste Liverpool-hold, der nogensinde har været," lød det fra Steven Gerrard forud for kampen mellem Aston Villa og Liverpool ifølge Mirror.
"Det skyldes hastigheden, mentaliteten og intensiteten i den nuværende trup. Den måde, spillet har ændret sig på - det er gået hurtigere."
"Men jeg siger det uden at respektere tidligere Liverpool-hold, fordi jeg så dem, da jeg voksede op. Europa Cup-vinderne, serievindere af ligatitler – jeg er vokset op med alt det."
"Jeg er godt klar over, at de tidligere har haft spillere, ledere og hold i verdensklasse."