Det var ikke uden grund, at Neymar ikke var at finde på stadion, da Brasilien tørnede sammne med Schweiz.
Mandag aften var Brasilien i aktion ved VM, hvor det lykkedes dem at sikre sig en tre point i en kamp mod Schweiz, da de besejrede dem 1-0.
I denne kamp måtte det brasilianske mandskab klare sig uden Neymar, da han havde pådraget sig en skade, der gjorde, at han ikke kunne være på banen.
Nu har det vist sig, at han slet ikke var at finde på stadion, da de to hold tørnede sammen - og det var ikke blot på grund af skaden, at han ikke var til stede.
Det gjorde hans holdkammerat Vinicius Jr. klart efter kampen mandag aften.
"Han var ked af, at han ikke kunne på stadion, men han havde det ikke så godt. Det var ikke kun på grund af foden, men han havde også lidt feber," lød det fra Vinicius Jr. ifølge Bild.
I stedet for at være til stede på stadion, var han derfor nødt til at følge kampen fra sit hotelværelse i Doha, så han kan komme sig hurtigst muligt over både skade og sygdome.
Det vides endnu ikke, hvornår han igen vil være i aktion, men det bliver nok ikke i den kommende kamp.
Det skyldes, at Brasilien allerede er sikre på at gå videre fra deres gruppe. Derfor er der ikke nogen grund til at løbe en risiko, ved at lade ham spille i den sidste kamp i gruppen mod Cameroun.