Stjerne afslører: Vil i buret med McGregor

Af: Nicolai Busekist

|

24/05/2022 12:00

UFC

Mest læste i dag

Conor McGregor forventes at vende tilbage til UFC-buret senere i år. Og det kan potentielt blive i en kamp mod Dustin Poirier.

Sidst de to UFC-stjerne mødtes, var i juli sidste år, hvilket endte helt galt for 33-årige McGregor, der fik flere brud på sit ben i slutningen af første runde.

Det betød, at kampen blev stoppet, og fejden mellem Poirer og McGregor bliver derfor endnu betragtet som afgjort.

Efterfølgende fortsatte Poirier op ad ranglisten, hvor han udfordrede 32-årige Charles Oliveira. Ham endte han dog med at tabe til i december.

Desuden har der været dialog om en kamp mod 37-årige Nate Diaz, ligesom han også skulle være blevet tilbudt en kamp mod 34-årige Colby Covington.

Til trods for, at han tilsyneladende har flere muligheder, har Poirier nægter at afvise, at han og McGregor kan ende i buret, når den irske stjerne vender tilbage efter sin skade.

"Det er svært at sige. Man ved aldrig," sagde han på The MMA Hour.

"Jeg vil kæmpe mod ham ved 155 eller 170, hvis han kommer tilbage og vil kæmpe. Ja, han er også med (i overvejelserne, red.)."

Poirier, der angiveligt er både frustreret og klar til at kæmpe, indrømmede, at han ville være åben for dialog med stort set enhver letvægter.

"Jeg vil kæmpe mod (Michael, red.) Chandler. Jeg vil kæmpe mod (Justin, red.) Gaethje," sagde han.

"Hvis Tony (Ferguson, red.) vinder en kamp og kommer tilbage til 155, vil jeg kæmpe mod Tony. Hvem der end er i rækken. Jeg vil kæmpe mod enhver. Hvem som helst."